
Brohuset
Hvidkløvervej 4 - 10
6950 Ringkøbing
99 74 24 70
centervest--mail--rksk.dk
Velkommen til Brohuset
Brohuset er et botilbud, som startede op d. 1. september 2004. Det var nybygget på dette tidspunkt. Brohuset har 26 lejligheder fordelt i 2 huse med henholdsvis 12 og 14 lejligheder. Udover lejlighederne er der fællesarealer, anrettekøkkener, vaskerum og kontor. Brohuset består også af en administrationsbygningen med kontorer og mødelokaler. Der er store grønne områder mellem bygningerne, gårdhave og sansehave med redskaber til udendørs aktiviteter. Der er ligeledes etableret bålplads, trampolin, hængekøjelund og grøntsagshave med mange frugttræer.
Brohuset er et botilbud for voksne udviklingshæmmede med forskellige diagnoser. Beboerne modtager støtte og vejledning til, at leve et positivt og udviklende liv og med stor livskvalitet. Planlægningen sker sammen med borgeren og ud fra dennes muligheder og ønsker. Vi yder praktisk støtte i hverdagens pleje, aktiviteter og sociale liv. Vi lægger stor vægt på samarbejde med pårørende, frivillige og andre sundhedsfaglige personer. Vi tilbyder en bred faglighed fra pædagoger, sundhedsfagligt personale, ergo- og fys personale samt husassistenter. Der er døgnbemanding – dvs. der er vågen nattevagt.
Personalet arbejder tværfagligt. Vi arbejder med et kontaktpersonsystem/ -team, hvor de enkelte kontaktpersoners opgaver er tilpasset de enkelte beboere.
Kerneydelsens fokus er "at støtte , at beboerne udvikler og anvender deres ressourcer". Dette gøres gennem personlig-, praktisk hjælp, vejledning og omsorg, hvor beboeren involveres og hvor den enkeltes selv- og medbestemmelse vægtes højt.
- hjælp med bad og påklædning
- fysisk pleje og optræning
- medicin
- læge
- tandlæge
- frisør
- fodterapeutbesøg
- økonomi
- tøjvask
- rengøring
- indkøb/nethandel
- gå- og andre motionstiltag - gerne i NATURENS RIGE
- skabe tryghed og struktur
- vejledning og udvikling
- samarbejde med pårørende og øvrige sociale relationer
- hjælp til netværksdannelse
- kontakt til aktuelle samarbejdspartnere
Beliggenhed
Brohuset er beliggende i Rindum med gåafstand til Ringkøbing by. I byens centrum, er der mange butikker, varehuse, biograf, museum, fitness, hal, spillested, restauranter, cafeer og andre kulturtilbud.
Ringkøbing by er placeret tæt ved fjord og skov med mulighed for gode oplevelser i naturen. Det er muligt at komme til og fra byen med tog eller bus.
De fleste beboere har et dagtilbud uden for Brohuset. Dagtilbuddene ligger i andre centre indenfor Handicap- og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern Kommune. Beboerne går selv eller køres til og fra dagtilbuddene.
Fritidstilbud
Vi understøtter, at beboerne har et selvstændigt og aktivt fritidsliv med mulighed for samvær og aktiviteter ud fra den enkeltes behov.
På Brohuset deltager de beboere der har lyst i lokale løb. Dette afvikles i et samarbejde mellem frivillige og personale.
Der er tilknyttet frivillige til Brohuset, som varetager forskellige opgaver, både på og udenfor Brohuset til stor glæde, aktivitet og kvalitet for beboerne.
Der arbejdes pt. aktivt på, at frivilliggruppen kan vokse og bidrage til yderligere opgaver til værdi, glæde og kvalitet for beboerne,
AOF
Tilbyder specielle tilbud til udviklingshæmmede borgere, som selvstændig kan deltage uden personalestøtte, hvilket betyder at holdene ikke følger almindelig størrelse i antal. Af tilbud kan nævnes: maling, sjov motion, dans, sund mad, teater, EDB, musik, havearbejde, folkedans, værkstedsarbejde m.v. Tilbuddene udvikles i tæt samarbejde med beboere og medarbejdere.
Handicapidrætsklub
Ringkøbing Handicap Idrætsklub har et stort medlemstal og har igennem mange år arrangeret faste aktiviteter.
Der er mulighed for at deltage i visiteret ride-fys. på Rideskolen i Hee, som tilbyder ridning for udviklingshæmmede.
Pårørende
På Brohuset vægtes et tæt samarbejde med pårørende.
Ud over samarbejdet omkring den enkelte beboer, inviteres til forskellige arrangementer i løbet af året. På disse aftener gives informationer og der lægges stor vægt på udveksling af synspunkter og ideer til videreudvikling af tilbuddet for beboerne på Brohuset.
Pårørende inviteres til indflytningsmøde og til alle formelle møder med myndighed og andre samarbejdsmøder, hvis beboeren har givet samtykke til dette.
Frivillige
Der er tilknyttet frivillige til Brohuset, som varetager forskellige opgaver både på og uden for Brohuset til stor glæde, aktivitet og kvalitet for beboerne.
Der arbejdes p.t. aktivt på at frivilliggruppen kan vokse og bidrage til yderligere opgaver til værdi, glæde og kvalitet for beboerne.
Fester
Beboerne involveres i beslutninger om fester, herunder blandt andet om hvordan de ønsker at afholde deres fødselsdag. Der mulighed for at låne lokaler i administrationsbygningen til sådanne fester.
I løbet af året arrangeres i samarbejde med beboerne forskellige fester. Det kan f.eks. være jul, fastelavn- og halloween m.v.
Kørsel
Brohuset har en bus som personalet benytter til transport med beboerne når de skal til tanlæge, læge, sygehus.
Al mad købes på Ringkøbing-Skjern Kommunes centrale køkken Åkanden i Tarm. Der er mulighed for at kosttilbuddet tager individuelle hensyn til beboernes behov og ønsker. Det er muligt at afmelde kost for et døgn.
Der er indrettet 2 fælles spiseafdelinger i hvert hus, hvor maden anrettes til måltiderne. Beboerne må naturligvis også spise i egen lejlighed.
Botilbuddet er Ringkøbing boligforenings bygninger. Hver beboer har en lejekontrakt.
Alle beboere har egen lejlighed bestående af en stue, et soveværelse, bad og toilet samt et lille tekøkken.
Derudover har beboerne mulighed for at benytte fællesarealerne, som består af køkken, spisestue og opholdsstue.
Der er en dejlig fælles gårdhave, samt en lille terrasse til hver lejlighed.
Huslejen opkræves af Ringkøbing boligforening. Der kan søges om boligydelse.
Derudover opkræves betaling for servicepakker.