Om vores center
Her på siden kan du bl.a. finde informationer om vores medarbejdergruppe, centrets værdigrundlag, samt hvem der fører tilsyn med centret.
Vælg dit emne i listen herunder.
Medarbejdere
Brohuset
Vi tilbyder en bred faglighed fra pædagoger, sundhedsfagligt personale, ergo- og fysioterapeuter samt husassistenter. Der er døgnbemanding – dvs. der er vågen nattevagt.
Grønbjerghjemmet
Her er ansat pædagoger, ergoterapeuter, sundhedsfagligt personale, demenskoordinator, køkken- og husassistent, pedel, og en daglig leder som har fast base i huset. Der er desuden elever og studerende tilknyttet, samt seniorjob og andre i jobtræning
På Holmehusene
Vi tilbyder en bred faglighed fra pædagoger, sundhedsfagligt personale samt ergoterapeuter. Der er døgnbemanding – dvs. der er vågen nattevagt.
Frivillige og pårørende
Vi lægger stor vægt på samarbejde med pårørende, frivillige og andre sundhedsfaglige personer.
Værdigrundlag
Vi er ordentlige
- - og har tillid til, at alle gør deres bedste
- Vi ser muligheder frem for begrænsninger
- Vi respekterer hinandens forskelligheder som et vigtigt middel til udvikling
Vi er nysgerrige
- - for at forstå det menneske, vi står overfor. Vi er samtidig opmærksomme på, at kommunikation har mange udtryksformer
- Vi synliggør den enkeltes kompetencer, søger ny faglig viden og skaber udvikling
- Vi læser samfundsudviklingen og agerer herefter
Vi handler
- - professionelt, danner faglige netværk, samarbejder og danner viden med andre
- Vi skaber sammenhænge, der sætter det enkelte menneske i centrum
- Vi gør det vi siger, fordi vi ved, at kun handling skaber forvandling
Faglig tilgang og metoder
Tilsyn og Kontrol
Frivillighed
Vi har et frivillighedsprojekt, som er lavet sammen med brugerne.
Projektet Frivillig yder frivillig hjælp og her understøttes det, at brugerne kan hjælpe hinanden med små daglige ting i hjemmet, fx hjælp til at aflevere flasker, pap m.m., eller en bruger, som henter en anden bruger, der har brug for hjælp til at komme i cafe.
Vi har frivillige brugere i cafeen med forskellige ugentlige opgaver.
Vi arbejder videre med det mål at få etableret kontakt til frivillige i lokalsamfundet, som har lyst til at være en del af den uvisiterede cafe.
Som noget særligt findes der i Smedegade en lille brugerdrevet forening ”Den Grønne Elevator”.
Foreningen den Grønne Elevator
Foreningen er 100% brugerstyrret.
Bestyrelsen
Én gang om måneden mødes bestyrelsen og snakker om cafeen, hvordan det går, og om der er ting, som skal forbedres. Bestyrelsen planlægger arrangementer, ønsker til regler i cafeen og beslutter nye tiltag m.v.
Fordele ved medlemskab af Den Grønne Elevator
- Om sommeren arrangeres en gratis tur kun for medlemmer
- Sommertræf den sidste lørdag i august, ikke medlemmer betaler højere pris
- Juletur - alle kan deltage, ikke medlemmer betaler højere pris.
- Julefrokost for bestyrelsen.
- En årlig ”fiskedag” hvor medlemmer inviteres til middag med friske fisk - gratis
- En gang årligt er der generelforsamling, hvor spisningen er gratis.
- Medindflydelse på aktiviteter og diverse indkøb.
Priser for at være medlem af den grønne elevator-betales 2 x årligt
- Kontanthjælpsmodtagere 2 x 50 kr.
- Pensionister 2 x 200 kr.
- Førtidspensionister 2 x 400 kr.