Støttecentre Område Psykiatri
I Område Psykiatri findes tre støttecentre i byerne Ringkøbing, Skjern og Videbæk målrettet socialpsykiatrien, samt Fredensgade Bostøtte i Skjern målrettet ADHD og Autisme, som dækker hele kommunen. Støttecentrene arbejder sammen på tværs.
Fakta om støttecentrene
- Skjern Støttecenter, Vardevej 45, 6900 Skjern.
- Ringkøbing Støttecenter, Herningvej 31, 6950 Ringkøbing.
- Videbæk Støttecenter, Søndergade 69, 6920 Videbæk.
- Fredensgade Bostøtte, Fredensgade 30, 6900 Skjern
Personer over 18 år, der bor i eget hjem, som har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale udfordringer, kan visiteres til §85 bostøtte i eget hjem. Det er personer, som kan have behov for socialpædagogisk eller socialpsykiatrisk støtte.
Visiteringen sker gennem myndighedsrådgivere i Handicap og Psykiatri.
Vi arbejder ud fra en Recovery tankegang. Recovery betyder ”at komme sig” forstået som den enkelte brugers proces i at komme sig herunder at danne ny mening og formål i livet. Nærmere beskrevet som: at brugeren oplever et liv med god kvalitet trods sygdommen.
Indsatsen leveres af medarbejder med pædagogisk, social, sundhedsfaglig eller anden relevant faglig uddannelse fra de forskellige støttecentre.
Vi har medarbejdere med stor bred faglig viden og kompetencer, der sættes i spil, der hvor det giver bedst mening for den enkelte. Mange medarbejdere har fået efteruddannelse inden for det systemiske og narrative, som er med til at understøtte recovery processen.
Støttens omfang og varighed vil fastsættes individuelt ud fra en faglig vurdering af borgerens individuelle ressourcer og behov. Herudfra vil der fra myndighed i samarbejde med borgeren blive udarbejdet en handleplan med mål. Bostøtterne vil løbende følge op på mål og delmål. Der vil oftest være et opfølgningsmøde kort efter opstart og derefter ca. en gang i året med rådgivere eller i forbindelse med ændring i funktionsniveau.
Støtten leveres som gruppestøtte og virtuelt via teknologiske hjælpemidler, men kan også leveres individuelt i hjemmet.
Hvert støttecenter tilbyder bl.a. samtaler og socialt samvær/netværksdannelse med andre brugere i de uvisiterede caféers åbningstider.
Samtaler vil ofte være en del af tilbuddet. De er planlagte og kan i enkelte tilfælde også være spontane/akutte. Nogle foregår mellem kontaktpersonen og brugeren, andre i grupper. De spontane samtaler sker primært via telefon.
Formålet med samtalerne kan være at:
Lære sig selv at kende.
Sætte ord på svære følelser.
Styrke selvindsigt og selvværd.
Kunne føle sig ”rummet”.
Få hjælp til at strukturere hverdagen.
Samtalerne kan foregå struktureret eller ustruktureret alt efter behov og mål.
Medarbejdere har bl.a. erfaring og kompetencer fra det systemiske og narrative i forhold til den gode samtale.
Vi har fokus på aktiviteter hos den enkelte, da aktiviteterne er med til, at skabe struktur i hverdagen, samt at fremme den enkeltes selvtillid, identitet og glæde. Brugeren kan vælge aktiviteter, der foregår i et fællesskab eller alene.
Støttecentrenes brugere kan ved behov visiteres til akut telefonkontakt eller overnatning på Rosengården, hvis brugeren har behov for kontakt eller ikke magter, at være alene på grund af psykose og angst.
Se mere under akut tilbuddet under botilbud.