Områdets værdigrundlag m.v.
Her på siden kan du bl.a. læse om vores værdigrundlag, vores menneskesyn og metoder.
Vælg emnet i emnelisten herunder.
Frihed og ejerskab over eget liv
Med ydmyghed og nysgerrighed vil vi skabe bæredygtige relationer.
Liv
Vi vil skabe trygge og tillidsfulde fællesskaber, så trivsel opstår.
Vi vil grine og have det sjovt.
Udvikling
Vi vil forstyrre respektfuldt, så muligheder opstår.
Vi vil fokusere på det der lykkes og tør tale om det som er svært.
Nærhed
Vi vil understøtte og fremhæve små sensationer.
Ydmyghed
Er en erkendelse af andres værd og kan på enkelte områder sammenlignes med beskedenhed. Ydmyghed er affødt af en dyb indsigt, der også tillader andre meninger og holdninger.
Nysgerrighed
Er et ønske om at ville kende det ukendte. Nysgerrighed er at være interesseret og videbegærlig.
Bæredygtighed
Er at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø, både nu og i fremtiden. Bæredygtighed handler om forpligtet anerkendelse af hinanden, alle skal have mulighed for aktiv deltagelse og alle er forpligtet til at yde deres bedste og tage ansvar for egen og andres trivsel, læring og udvikling.
Menneskesyn
Ledelsesværdier
Faglig tilgang og metoder
Centeret medarbejdere tilbyder støtte til, at skabe motivation i den enkeltes recovery proces. Vi har stor fokus på Almindelig Daglig Læring. Således at borgeren på sigt kan klare sin hverdag med mindst mulig professionel støtte og dermed opnå større autonomi
Dette er for borgeren, en meget personlig og individualiseret metode, som bygger på viden og forventning om, at alle kan komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom. Det gøres med respekt for borgerens ret til selvbestemmelse og medindflydelse. Målet er så vidt muligt, at få borgeren ind i en selvstændig tilværelse ved hjælp af en helhedsorienteret indsats.
I centeret arbejdes der ud fra en rehabiliterende tankegang. Den bygger på en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig samarbejdsproces mellem medarbejdere, borger og eventuelle pårørende.
Som udgangspunkt har den enkelte borger ansvaret for eget liv, med de muligheder og udfordringer det indebærer. Medarbejderne vil støtte borgeren i dette og skabe betingelserne for, at der kan opnås forandring og udvikling.
Det har stor betydning, at den enkelte oplever kontakt, omsorg og støtte til at omlægge sit liv.
Medarbejderne anvender en bred vifte af pædagogiske arbejdsmetoder, der benyttes ud fra borgernes ønsker, mål og individuelle behov:
Systemisk og narrativ tilgang
Social færdighedstræning ofte gruppebaseret
Miljøterapi
Rehabilitering
Recovery
NADA