
Botilbud i socialpsykiatrien
Botilbuddet Rosengården er et døgntilbud til voksne borgere med en psykiatrisk diagnose og/eller psykiske problematikker.
Vores botilbud består af to afdelinger:
Kaspersens med 10 længerevarende boliger Serviceloven § 105.
Gl. Rosengården med 16 midlertidige boliger Serviceloven § 107 af forskellig størrelse.
Fire nyrenoverede lejligheder fra 2017 i stueetagen, samt tre lejligheder på 1. sal af ældre dato.
Derudover er der 9 pavilloner af nyere dato.
Lejlighederne er indrettet med tekøkken, stue, soveværelse og badeværelse.
På Kaspersens samt i pavillonerne er der egen terrasse.
På begge afdelinger er der tilhørende fælles køkken/stuen og vaskerum.
I hverdagen arbejder den enkelte borger efter individuelle mål og struktur, som er udarbejdet sammen med ens rådgiver og personalet.
Der er fokus på trivsel og meningsfulde aktiviteter i løbet af hverdagen.
Der er mulighed for selv at lave mad, eller betale til kostordning, enten pr. måltid eller som en fuld kostpakke. Priserne indeksreguleres en gang årligt.
Der er døgndækning.
Aktiviteterne kan være periode vis, men i huset har vi stemmehøre gruppe, ridning, tegneterapi, Nada akupunktur og unge gruppen.
Der kan periode vis fore komme andre grupper, end i oven nævnte.
Man er også velkommen til at deltage i aktiviteterne i dagtilbuddet (se dagtilbuddets aktiviteter)
Der er ofte opslag om mange forskellige ture og arrangementer, ud af huset.
I huset har vi fundament for at arbejde recovery orienteret, psykodynamisk, kognitiv og systemisk.
Vi har en bred vifte af kompetencer i huset, som sættes i spil i forhold til individuel socialpsykiatrisk indsats.