Hverdagen på Fredensgade

Fredensgade er et døgndækket botilbud, det vil sige at der er mulighed for at komme i kontakt med personale hele døgnet.

Målgruppen er borgere som på grund af ADHD eller autismespektrumforstyrrelser har brug for hjælp, omsorg eller støtte til at få hverdagslivet til at fungere samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder.

Hverdagen tager sit udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte og hjælp, dette behov afdækkes samarbejde med beboeren. Vi tager udgangspunkt i det, der giver og skaber mening og trivsel for den enkelte beboer. Dette med henblik på, at beboeren over tid bevarer eller bliver stadig mere selvhjulpen og selvstændig i sin livsførelse.

På Fredensgade er der en café, hvor maden tilberedes. Der er mulighed for at spise i fælleskøkkenet i bodelen, cafeen eller egen lejlighed.

Kontaktoplysninger
Fredensgade Botilbud
Fredensgade Botilbud
Fredensgade 30
6900 Skjern

T:    99 74 11 00