Sådan bor du på Grønbjerghjemmet
Ringkøbing-Skjern Kommune ejer bygningen. Alle beboere har en lejekontrakt.
Grønbjerghjemmet er en ældre 3 etages bygning, som er renoveret og med tilbygning til det nuværende i 2006. Der er 16 boliger og 1. aflastningsbolig.
Lejlighederne er af lidt forskellig størrelse. Alle lejligheder er 1 rums med fælles opholds- og sove afdeling, tekøkken samt med bad og toilet. I 15 af lejlighederne er der udstyret med loftlift. Der er fællesarealer på hver etage med opholdsstue og spise afdeling.
I underetagen er der indrettet et wellness rum, som er en kombination af fodpleje-, frisør-, spa- og sanserum. Her kan beboerne høre rolig afslappende musik, samtidig med at de får andre sanseoplevelser, såsom boblebadet, ordnet negle, eller læse ugeblade over en kop kaffe i samvær med personale eller frivillige. Rummet er holdt i grønne og blå nuancer, som er kendt for at være afslappende, samtidig med at der er tænkt over belysningen og indretningen.
Der er desuden kontorer og møde- og aktivitetslokaler tilknyttet. Der er et stort mødelokale i nederste etage, som også anvendes som aktivitetslokale for beboerne.
Udendørs er der i 2014 etableret et indbydende haveanlæg med gode stier, fliser og opholds pladser, som tilgodeser beboernes behov. Der er etableret elevator i bygningen.